Poetisk Parloir - Aarbog 2014: Post- og Transhumanisme: Naar Mennesket leger Gud - er det Frygt eller Frelse? (en Danés)
Reseña del libro "Poetisk Parloir - Aarbog 2014: Post- og Transhumanisme: Naar Mennesket leger Gud - er det Frygt eller Frelse? (en Danés)"
Transhumanisme: "Fremtidens gr nsel se menneske Vi uploader vores hjerner til computere. Vi tager piller for at bevare forelskelsen i vores gteskab. Vi bliver klogere, hurtigere og mere tolerante - og så lever vi meget l ngere. Sådan tegner fremtiden sig, hvis det står til de udviklingsoptimistiske transhumanister. De accepterer ikke uden videre menneskets biologiske gr nser. Kritikere mener derimod, at transhumanismen er på et sidespor, og at vi som samfund må s tte klare gr nser." ... Saadan lyder over-log-in paa Artiklen Det optimerede menneske. (note) Derhen Tiden haste, og inden De kan taste - tikke det fagre ny Aartusindmenneske ind: biotechnificeret, genmanipuleret og psykotropt accelereret. Det indlejrer den gryende posthumane ra; den, hvori det traditionelle gammelkendte humane Subjekt er transcenderet og skraveret til fordel for en st rkere, sundere, klogere og lykkeligere Menneskeudgave. - "O", hil denne! begejstres de Begejstrede i en Geist, der har afspunden sin helt egen optimistiske world-wide-v kkelse: Transhumanismen, forenet i Humanity. En Bev gelse, der kun afventer det ny Tusindaarsmenneskes Nedstigen - i Utopia. For efter lang og ulidelig Tid, underkuet og kastet for Guds Skaberv rk eller Darwinismens Mekanik - tager Mennesket endelig Haand om egen Sk bne, udformende sig selv, i sit eget Billede. Det er Mennesket, der enfin frig r sig og bliver sin egen Herre, i en Aura af Promethiske L ngsler. - "O" hiin Mytterist. Men! samtidigt frygter de Frygtsomme: grueligt galt det gaa, naar Bio- og Genteknik frit G nge faa - i Dystopia. For, hvad sker der egentlig naar Mennesket leger Gud? Bliver det af det Gode ... af det Slette ... endsige udslettende - Humaniteten, som vi hidtil kender den, bef rdes i, tiltror! - "O" dette hulde Menneske, hvem vi kende. Hvem Gud den alm gtige i sin Alvidenhed og Godhed skabte ... eller, det bedst tilpassede V sen som aldres Darwinisme har tilskikket os - saare egnet. Sp rgsmaalene ere mange, og de taarne sig
